Holdbeskrivelser

Hatha Yoga - styrke, smidighed og mindfulbevægelse

Yoga i Naturen - kan noget helt særligt

Børne Yoga

Familie Yoga

Mor og Baby Yoga

Virksomheds Yoga

På alle mine hold er der fokus på at styrke og smiddiggøre kroppen og vores mentale tilstand. Vi arbejder med bindevævet, åndedrættet og at bevæge os mindfuldt i og mellem stillingerne. På den måde bliver yogaen til kropslig meditation.


Hatha flow

Er baseret på traditionelle yogastillinger tilføjet nyeste viden om kroppens alignment og bindevæv. Eleverne udfordres fysisk og mentalt samtidigt med, at de skærper deres evne til at lytte til kroppen og forstå dens signaler. På Hatha flow er der både fokus på styrke og at åbne kroppen op, hvor den er låst. 

Hatha Slow 

Tager udgangspunkt i en kombination af klassiske yogastillinger og kroppens naturlige bevægemønster. Tempoet er langsommere. Vi arbejder mere med at åbne op end at styrke. Der vil indgår omvendte stillinger; stillinger hvor hovedet er lavere end hjertet, hvilket er med til at få krop og sind til at falde til ro oven på en lang dag.

Vi vi slutter ofte af med en eller to Restorative stillinger.

Hatha Yoga - styrke, smidighed og mindfulbevægelse

På dette hold skrues der op for tempoet og varmen. Stemningen er en blanding af uhøjtidelig, fokuseret og meditativ.Vi bevæger os med vejrtrækningen, når det giver mening. Undervejs guider Lea alignmentprincipper, som er med til at øge effekten af stillingerne.

Hver klasse starter med en sekvens, der varmer krop og hoved op, så du er klar til de efterfølgende mere udfordrende stillinger. Vi arbejder en del med balancen, samt andre legende og udfordrende stillinger. Herunder for-øvelser til hovedstand, bro, og håndstand.

Gennem hele klassen arbejder vi med at smidiggøre led og bindevæv samt genopbygge muskler (du troede, du ikke havde).

Klassen afsluttes med ca. 10 minutters guidet Shavasana (afspænding).

Yoga i naturen kan noget helt særligt

Yoga i naturen kan noget helt særligt, og mine tidligere deltager er vilde med det. Når du dyrker yoga i naturen, får du meget foræret. Bare det at opholde dig i naturen har en healende virkning. Det skaber en indre balance i krop og sind, minimerer stress og styrker immunforsvaret.

Gennem yogaen får du kontakt til dig selv, din krop, dit sind og dit åndedræt. Når du så samtidig er i kontakt med naturen, mærker solen, den friske luft, ser farverne og lyset, ja, så er kroppen bare tilfreds, sindet roligt og ingen ting kan vælte dig. Det er som en lille spire af indre lykke og ro.

Mange oplever, når de dyrker yoga regelmæssigt, at små skavanker som ondt i ryggen, skuldrene eller nakken mindskes eller helt forsvinder. Kroppen får det bedre, bliver stærkere og mere smidig. Samtidig får du bedre balance, mere overskud, større bevægelsesfrihed. Det giver også den jordforbindelse, der skal til for at bevare et roligt og afslappet overblik. Kombinerer du naturen og yogaen er det dobbelt op - og alle de gode virkninger kan du tage med dig hjem i din hverdag.

Mange spørger:

Om det ikke er koldt?
Og nej, det er ikke koldt, fordi vi laver en yogapraksis, der generer varme og blodomløb i hele kroppen, - og fordi du hurtigt lærer at klæde dig på til vejret.

Hvad så når det regner eller blæser?
Hvis det regner eller blæser lidt, laver vi stadig yoga ude, og det er helt fantastisk. Det kan være svært at komme afsted hjemmefra, når det regner eller blæser, men du fortryder aldrig, at du er kommet. For det ER bare skønt at lave yoga i naturen, - selv når det regner eller blæser. Når du oplever at regn eller blæst ikke længere kan stoppe dig fra at gøre noget godt og nydelsesfuldt for dig selv, ja, så kan små eller store forhindringer i hverdagen heller ikke stoppe dig.

- Og hvis det regner eller blæser meget, og jeg ikke har et sted i nærheden, vi kan gå hen, bliver gangen aflyst og lagt som en ekstra gang i forløngelse af forløbet. Du vil modtage en sms dagen før, hvis jeg aflyser eller med tydelig beskrivelse, hvis jeg har et andet sted, vi kan være i nærheden)😊

Hvordan ved jeg om yoga i naturen, er noget for mig?
Hvis du kan lide yoga og du kan lide naturen, så er der en stor chance for, at yoga i naturen er noget for dig.

Yoga i naturen er for mænd såvel som kvinder, nybegyndere som øvede og alle slags kroppe kan være med. Du behøver ikke andre forudsætninger end dem, du allerede har.

Hvor mødes vi første gang?
Dagen før vi mødes, modtager du både sms og mail med en google-henvisning og udførlige billede-beskrivelse af vores første mødested Der er også et telefonnummer, du kan ringe til. Det afhænger nemlig af vinden og vejret, hvor vi mødes. Så tjek en ekstra gang, om du har skrevet den rigtige mail og telefonnummer i tilmeldingen.

Hvad med de andre mennesker i naturen, der kigger på os, når vi laver yoga? Det er jo et offentligt rum!
Det er min erfaring, at folk ikke kigger. De ser os måske i det, de går forbi, men de kigger ikke. Generelt er de andre meget diskrete og venlige og i gang med deres eget. Nogle af vores deltagere fortæller, at de i starten var generte og følte det lidt grænseoverskridende at skulle praktisere yoga i det offentlige rum, men at de hurtigt glemte det, når først vi var i gang. Det sker fordi vi på "magisk vis" skaber vores egen lille verden, hvor vi kun er opmærksomme på yogaen, naturen og hinanden. De andre mennesker forsvinder fra vores bevidsthed og bliver ubetydelige og det er faktisk en rigtig rar fornemmelse.

Nogle få folk kommer tættere på, fordi de bliver inspireret og vil høre om mulighederne for at starte på holdet. Af og til er der også andre grupper og enkeltpersoner, der træner i naturen.

Leasyoga rykkede ud i naturen, da coronaen kom. Vi havde alle savnet yoga og fællesskabet, derfor var interessen stor. Og deltagere, der ikke tidligere havde trænet i naturen, blev overraskede over, hvor fedt, de syntes, det var.

Praktisk:
Kom i behageligt tøj, som passer til vejret. Gerne nogle lag, så du kan tage af eller på. Medbring yogamåtte og et til to tæpper. Har du selv et yogabælte og/eller to yoga blokke, så medbring også det. Ellers bruger vi det, vi har.

Børne Yoga

"I dag er børn ude af sig selv. De har brug for at komme  komme hjem i sig selv" Frit citeret Steen Hildebranddt. 

Det kan yoga hjælpe med. 

Gennem kroppen og vores sansninger, forstår vi vores omverden. 

Til BørneYoga leger vi os igennem yogastillinger. I min undervisning har jeg fokus på at børnene følser sig set og hørt. Hver gang vil der være øvelser eller lege, der hjælper børnene til at mærke sig selv i relation til deres egen krop, deres omverden og andre. 

Du er helt okay præcis som du er ❤️

Familie Yoga

Jeg starter nye forløb op med Familie Yoga. Familie Yoga er et tilbud til børnefamilier, der gerne vil have mere kvalitetstid og nærvær sammen. Hvor man rent faktisk er sammen. Det er min erfaring som yogalærer og tidligere skolelærer, at børn værdsætter at bruge deres kroppe sammen med deres forældre. Det giver dem helt konkret mulighed for at mærke, hvem de selv er. Det er nemlig gennem kroppen, at vi oplever og forstår vores omverden. Og aller helst sammen med vores nære voksne, som er vores primære holdepunkt i mødet med omverdenen.

Jeg har mange års erfaring med at skabe rammerne omkring det trygge samarbejde, som bygger på leg, tillid og kommunikation.

Forløbet varer 4 uger, vi arbejder med samarbejdsøvelser, kommunikation, relation og tillid. En time vil indeholde klassiske yogastillinger, samarbejdsøvelser og lege. Stemningen vil være let og tage udgangspunkt i børnene. De lege og øvelser vi laver i løbet af forløbet vil være nogle I kan lave hjemme - undervejs og efterfølgende.

Minimums antal deltagere 8

Børn under 1 år er velkomne og koster ikke noget, Du har selv øje på dem undervejs.

Mor og Baby-Yoga

Baby sammen med mor eller far, Mere info på vej..

Grupper op til 5 +baby 850kr (90 minutter). 

Forløb på 6 uger 750kr pr voksen. 


Virksomheds Yoga

Med Leas VirksomhedsYoga kommer du og/ eller dine medarbejdere mere hjem i kroppen og bliver friskere i hovedet. Det tilsammen skaber udgangspunkt for bedre beslutninger for virksomheden.

Til Virksomheds Yoga arbejdes der hver gang med skuldre, nakke, ryg og der løsnes op for spændinger. Samtidigt  opbygger vi de stabiliserende muskler, som er nødvendige for en sund kropsholdning.

Leas Yoga er en pause fra hovedet

✓opmærksomheden til kroppen

✓ pause fra hovedet

✓giver ny energi 

VirksomhedsYoga tilpasses efter deltagerne, så alle kan være med.

Du er meget velkommen til at sende mig en mail, hvis du vil vide mere. Du kan  benytte nedenstående formular.

Kontakt Lea, hvis du har spørgsmål 
Powered by Webnode
Create your website for free!