Holdbeskrivelser
HathaYoga
BørneYoga
FamilieYoga
Mor og Baby-Yoga
VirksomhedsYoga
Hatha flow
Er baseret på traditionelle yogastillinger tilføjet nyeste viden om kroppens alignment og bindevæv. Eleverne udfordres fysisk og mentalt samtidigt med, at de skærper deres evne til at lytte til kroppen og forstå dens signaler. På Hatha flow er der både fokus på styrke og at åbne kroppen op, hvor den er låst.
Hatha Slow
Tager udgangspunkt i en kombination af klassiske yogastillinger og kroppens naturlige bevægemønster. Tempoet er langsommere. Vi arbejder mere med at åbne op end at styrke. Der vil indgår omvendte stillinger; stillinger hvor hovedet er lavere end hjertet, hvilket er med til at få krop og sind til at falde til ro oven på en lang dag.
Vi vi slutter ofte af med en eller to Restorative stillinger.
Børne Yoga
"I dag er børn ude af sig selv. De har brug for at komme komme hjem i sig selv" Frit citeret Steen Hildebranddt.
Det kan yoga hjælpe med.
Gennem kroppen og vores sansninger, forstår vi vores omverden.
Til BørneYoga leger vi os igennem yogastillinger. I min undervisning har jeg fokus på at børnene følser sig set og hørt. Hver gang vil der være øvelser eller lege, der hjælper børnene til at mærke sig selv i relation til deres egen krop, deres omverden og andre.
Du er helt okay præcis som du er ❤️
Familie Yoga
Jeg starter nye forløb op med Familie Yoga. Familie Yoga er et tilbud til børnefamilier, der gerne vil have mere kvalitetstid og nærvær sammen. Hvor man rent faktisk er sammen. Det er min erfaring som yogalærer og tidligere skolelærer, at børn værdsætter at bruge deres kroppe sammen med deres forældre. Det giver dem helt konkret mulighed for at mærke, hvem de selv er. Det er nemlig gennem kroppen, at vi oplever og forstår vores omverden. Og aller helst sammen med vores nære voksne, som er vores primære holdepunkt i mødet med omverdenen.
Jeg har mange års erfaring med at
skabe rammerne omkring det trygge samarbejde, som bygger på leg,
tillid og kommunikation.
Forløbet varer 4 uger, vi arbejder med samarbejdsøvelser, kommunikation, relation og tillid. En time vil indeholde klassiske yogastillinger, samarbejdsøvelser og lege. Stemningen vil være let og tage udgangspunkt i børnene. De lege og øvelser vi laver i løbet af forløbet vil være nogle I kan lave hjemme - undervejs og efterfølgende.
Minimums antal deltagere 8
Børn under 1 år er velkomne og koster ikke noget, Du har selv øje på dem undervejs.
Mor og Baby-Yoga
Baby sammen med mor eller far, Mere info på vej..
Grupper op til 5 +baby 850kr (90 minutter).
Forløb på 6 uger 750kr pr voksen.
Virksomheds Yoga
Med Leas VirksomhedsYoga kommer du og/ eller dine medarbejdere mere hjem i kroppen og bliver friskere i hovedet. Det tilsammen skaber udgangspunkt for bedre beslutninger for virksomheden.
Til Virksomheds Yoga arbejdes der hver gang med skuldre, nakke, ryg og der løsnes op for spændinger. Samtidigt opbygger vi de stabiliserende muskler, som er nødvendige for en sund kropsholdning.
Leas Yoga er en pause fra hovedet
✓opmærksomheden til kroppen
✓ pause fra hovedet
✓giver ny energi
VirksomhedsYoga tilpasses efter deltagerne, så alle kan være med.
Du er meget velkommen til at sende mig en mail, hvis du vil vide mere. Du kan benytte nedenstående formular.
